Morgen med energi

24. september 2019 0 Af KarinaG

Hurtig og nem morgen og formiddags mad med masser af energi til at starte dagen på. Jeg har altid travlt – både hjemme og i klinikken, så for mig er det vigtigt at min mad er hurtig at indtage, endnu mere vigtigt er det at den også giver mig energi. Generelt tænker jeg rigtig meget over hvad jeg spiser, for mig giver det ikke rigtig mening at spise mad der ikke er godt for min krop. Mange siger også at det er besværligt at skulle tilbedrede det hele hver morgen, MEN det er et valg man tager. Jeg har slet ikke fokus på de besværlige ting, jeg holder mig til de gode ting jeg får ud af det ….. 

 

LÆKKER SMOOTHIE

1/2 pose øko frost blåbær

1/2 øko agurk

2 håndfulde øko spinatblade

1 øko citron uden skræl

1 øko avokado

1/2 øko banan

2 spsk hampeprotein

1 spsk hippimix

1 spsk omega 3 olie

Havremælk efter ønske. Ønsker man at det skal være en drikke smoothie bruges ca 2-3 dl – Ønsker man at lave den som en “spise” smoothie med topping anbefaler jeg 1 dl

Det hele blændes 

Meget nemt og meget hurtigt – smager næææææsten som blåbær skyr. 

 

 

FRISK POWER GULERODSJUICE

1 kg øko gulerødder

1 stilke øko bladselleri

1 øko citron uden skræl

2 cm ingefær

2 cm gurkemeje

4 danske øko æbler

2 spsk hvedegræsåulver

Det hele kommes i din juicer. Jeg skræller kun citron og ingefær. Alle de andre ting bliver kun skyllet grundigt.

Hvedegræs pulveret kommer jeg i når juicen er lavet – ryst flasken godt så det “jævnes” ud i hele juicen.

Meget simpel og lækker drik, den er til den syrlige side., hvis man ikke er det til, kan citronen undlades. 

Nogle gange hvis jeg kommer for sent ud af sengen så venter jeg med at rengøre min juicemaskine til jeg kommer hjem. Så køre jeg istedet noget vand igennem og efter sætter jeg en pose over den så det ikke tiltrækker dyr/fluer.

Nemt og hurtigt måltid til farten.

Print Friendly, PDF & Email